THOR

Vores lille Thor blev født den fredag 14. september 2007 på Hillerød Sygehus.

Forløbet var fra starten dramatisk og voldsomt. Det begyndte da Sofie mærkede smerter i højre side. Efter telefonsamtale med jordmoderen kørte vi til sygehuset. Smerterne var ve-lignende, men meget anderledes fra veerne med Christian.

Der blev taget forskellige prøver, kirurger mærkede på maven, og de havde mistanke om, at smerten skyldtes blindtarmsbetændelse. Læger og jordemødre overvejede hvorvidt der skulle foretages kejsersnit eller almindelig fødsel - og dernæst fjerne blindtarmen. Samtidig blev der holdt øje med babyens hjertelyd, som hele tiden var fin.

Men pludselig ændredes billedet – og hjertelyden faldt. Øjeblikket var forfærdeligt, tankerne fløj gennem vores hoveder og så blev der sagt: ”Så er det af sted”! Sofie blev bedøvet fra brystet og nedad og i løbet af få minutter var Thor løftet ud af maven ved et kejsersnit.

Thor kom til verden kl. 10.26 med et flot skrig, men han kunne ikke selv komme i gang med at trække vejret. Det var en meget kritisk fase. Imens lægerne fortsatte med at bortoperere Sofies blindtarm, arbejdede et hav af læger 20 lange minutter på at gøre Thors tilstand stabil. Han var umiddelbart fin og velskabt og vejede 2.950 gram. Men lægerne var bekymrede, på grund af hans problemer lige efter fødslen, og fordi han virkede slap i sine muskler.

I 12 dage blev der taget blodprøver og analyseret. Mistanken var mod forskellige alvorlige genetiske sygdomme. Han fik mad i en sonde, fik sukkervand via drop, fik atmosfærisk luft tilført gennem næsen, men gjorde dog små fremskridt. Ind i mellem så han på os og han lå og suttede på sin sut. Stadig var han dog slap og vi vidste at hans situation var meget alvorlig.

Onsdag den 26. september fik han konstateret en genetisk muskelsygdom. Uhelbredelig og med udsigt til at han aldrig ville få kræfter til at spise selv eller til at vokse. De sidste dage var han hjemme hos os selv. Vi gav ham mad gennem en sonde. Det var rigtig rart at få ham med hjem – men samtidig også meget trist, da vi viste at vi kun ville have ham i kort tid.

Langsomt blev han svagere og fredag den 5. oktober kl. 20.45 træk han vejret for sidste gang. Det var et fredfyldt øjeblik og han lå i sin mors og fars arme.

Thor blev kun 3 uger gammel, men hans små fødder har sat evige spor i vores hjerter.

 

Kære Thor,
Vi elskede dig fra første gang vi så dig. At du ikke skal leve sammen med os, er den største sorg der har overgået os. I dit korte liv har du været en del af vores familie – og du vil altid være det. Vi elsker dig, vi er stolte af dig og vi vil aldrig glemme dig.
Din Mor og Far.